Tør du tage en Challenge?

Prøv nedenstående råd i ca. 66 dage og se, hvad der sker med dit humør og livsglæde. Del gerne dine erfaringer med mig her på LinkedIn eller direkte i mail til kontakt@mielivhansen.dk

  1. Stå op før alle andre og start dagen stille og roligt med en times MIG tid. Min dag har de sidste halvandet år startet, på hverdage, kl. 05 (5am Cub member, remember ;)).

2. Når du slår øjnene op, så start med at sige tak for endnu en dejlig dag – det er nemlig ikke en selvfølge. Tak dig selv for at være i live (tak også gerne på dine kæres vegne) og for at være sund og rask. Er det efterår/vinter, kan du med fordel tænde et lys for dagen og livet og sende alle dine kære en kærlig tanke med ønsket om en glædelig dag. Når du dyrker taknemmelighed fra morgenstunden, er du nemlig allerede i gang med at dyrke de positive følelser. Taknemmelighed er den stærkeste følelse af alle, og da du ikke kan tænke positivt og negativt på samme tid – så vælg strategisk og positivt/taknemmeligt. OG SMIL, så kan man nemlig ikke tænke negativt – bare et lille trick.

3. Drik nu et stort glas vand med citron – gerne kogt aftenen før/nedkølet i stuetemperatur. Du har nu nemlig været ”dehydreret” i 6-8 timer, nu skal der vandes indvendig.

4. Din hjerne ELSKER nu, hvis du er fysisk aktiv: lav fysiske øvelser (mave, ryg, ben, arme, skuldre), yogastræk eller løb en tur eller gå i rask tempo – bare 10-20 min. TIP: læg træningstøj, -sko eller måtte/redskaber frem inden du går i seng. Og jo mere PULS, jo friskere hjerne.

5. Meditér nu i ca. 10 minutter, guided, til musik eller bare i stilhed. Tjek ind hos dig selv og mærk efter, hvad der foregår inderst inde? Spørg dig selv, hvordan har jeg det? Hvad føler jeg lige nu, og hvad har jeg brug for i dag? Du kan med fordel visualisere en dejlig dag, det bedste møde på arbejdet, kvalitetstid med familien eller hvad, du nu måtte ønske for dagen.

6. For kaffeelskere, og klokken er stadig kun ca. 5.30, er det nu tid til at nyde kaffens stimulering af hjernen, og så er det i gang med dagbogen. Planlæg nu din dag fra morgenstunden, gennemgå på papiret det gode fra dagen før og sæt 3-5 mål for dagen. Husk at være realistisk og sæt små flueben, når opgaven er udført, så udløser hjernen nemlig dopamin, der som bekendt giver et kick af glæde og tilfredshed.

7. Og mens hjernen er allermest frisk, for A-mennesker forstås, så læs og lær nu i 10-20 minutter. Det er MOTION FOR HJERNEN og en diskussion med forfatteren.

Så er det i bad eller hvad du nu ellers har af morgenrutiner inden familiehygge, morgenmad og arbejde. Resten af rådene kan følges efter behov og muligheder i løbet af dagen.

8. Prioritér hver dag at komme ud og få noget frisk luft – og ALTID minimum 3*20 minutters gåture om ugen. I regn og slud, alle må ud, og der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning. Og kreativitet belønner sig, forleden lokkede min datter mig til at hente frokost på restaurant ”Den Gyldne Måge” (McD) – og bare rolig, jeg købte en fantastisk salat med syltede gulerødder, spidskål og ramsløg dressing. Men min kreative datter fik dog hendes (lunkne) burgerfrokost efter 1,5 times gåtur i alt. Må gerne kopieres – kreativiteten altså.

9. Find tid til at dyrke din passion. Jeg selv er ret passioneret i alt, hvad jeg gør, men fakta er, at vil du være den bedste til noget, så kræver det sådan ca. 10.000 timers øvelse. I øjeblikket har vi fået denne her skøre idé at lægge puslespil – for første gang siden ”Bamse og Kylling”. Og selvfølgelig starter vi (min 12-årige datter og jeg) da med 1.000 brikker. En anden passion er at konvertere ”dansk mad” til plantebaserede, grønne og børnevenlige retter, og at lave mad (forårsruller f.eks.) eller svære ”kager” (flødeboller inkl. hjemmelavet marcipan) helt fra bunden.

10. Spis som minimum ét sundt og grønt måltid hver dag: for du er, hvad du putter i munden. Alt hvad vi spiser, og drikker fragtes direkte til hjerte og hjerne m.fl., og surprise VAND (uden safte eller soda foran) er det eneste rigtige at drikke til maden. Vi er ikke små kalve (som drikker mælk), men derimod bygget af ca. ¾ vand (ikke væske – vand). Men fanatisme når vi ikke langt med, så nyd rødvinen, champagnen, romkuglen (eller lidt fudge – min ”last”) eller hvad du måtte crave én dag om ugen. Og gør det i så mange uger som muligt (6 sunde og 1 snydedag), og fast gerne 16 timer i træk også én dag om ugen – dine tarme og forbrænding vil elske dig for det.

11. Sæt fokus på dine styrker og gør mere af det, der gør dig glad, og hver dag. Dyrk alt det, du er god til – og lad andre om alt det andet. Det tager for mange ”10.000 timer” at blive god til noget på den hårde måde. Er talentet der ikke, så er det op ad bakke

12. Tilbring mest af din tid med mennesker, der løfter dig og booster dig og dit selvværd. Det er faktisk tilladt at rydde lidt op i relationerne, hvis du har for mange energi drænere blandt familie eller venner. Livet er for kort til negativitet og dårlige nyheder.

13. Afslut dagen med 3*taknemmelighed: for ”lige nu og her”, for ”de sidste 24 timer” og for ”i morgen”.

PRØV DET og god fornøjelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *