Kender du til fænomenet BOREOUT?

Medarbejdere kan brænde ud af for meget arbejde? Men vidste du også, at man kan blive syg af at bruge sit talent forkert! Man kan blive endda meget syg og i værste fald blive langtidssygemeldt med symptomer, der kan minde om stress eller depression.

Fænomenet, som er relativt nyt herhjemme, er blevet døbt BOREOUT.

Hvem rammer det?

BOREOUT rammer sjældent dig, der føler, at du har et varieret og meningsfuldt arbejde; f.eks. i dit arbejde med mennesker, eller hvis du kan se et fysisk eller konkret resultat af din arbejdsindsats. Arbejder du derimod på kontor, så viser forskningen – desværre – at du er i faregruppen – specielt hvis du også er ekstra kvik, lynhurtigt lærer nyt, hader rutinearbejde og hurtigt keder dig.

Vi lever i en kultur, hvor “kloge mennesker aldrig keder sig”, og hvor man ”ikke skal tro, at man er noget” eller ”for fin” til at lave alle slags opgaver; også de kedelige. Og det er derfor tæt på tabubelagt at sige, at man ikke får udfordringer nok. Men det kan blive en dyr fornøjelse, både på kort og lang sigt, hvis du lader dig nøjes i dit job– både for din økonomi og fremtidige karriere.

Desværre kan det være svært at opdage, om man selv eller en kollega er på vej mod BOREOUT, for ofte vil man forsøge at skjule eller negligere problemet. Boreout-fænomenet blev opdaget og navngivet af to forretningskonsulenter, Philippe Rothlin og Peter Werder, som også har skrevet bogen ”Boreout! Overcoming workplace demotivation”.

BOREOUT består af tre elementer:

1. Mangel på udfordringer, hvor man oplever at kunne meget mere, end man har mulighed for at bruge i jobbet. Altså et overskud af kompetencer og viden i forhold til reelle udfordringer.

2. Mangel på motivation, hvor man har svært ved at se meningen med arbejdet og derfor har mistet sit engagement.

3. Kedsomhed, hvor man ikke ved, hvad man skal give sig til – med andre ord; for megen tid og for få spændende opgaver.

Som konsekvens heraf forsøger man sig med en kompenserende adfærd. I starten som et udslag af for megen tid eller for at overleve kedsomheden, men senere også af frygt for at blive afsløret og fyret. Og på den måde havner man i en negativ spiral. 

Kan du genkende nedenstående forløb;

1. Du har for få udfordringer

2. Du beder om flere og andre opgaver, men får dem ikke

3. Du keder sig stadigvæk, og det går ud over motivationen

4. Du overvejer at søge et andet job, men gør det ikke

5. Du mister energi, går ned i tempo og bliver mindre effektiv

6. Du mister skarphed, viden og kompetencer

7. Du mister selvtillid – og får mere dårlig samvittighed over din manglende effektivitet

8. Du søger måske et par jobs, men har svært ved at sælge dig selv og får afslag på afslag

9. Du mister håbet om, at det kan blive anderledes og orker ikke længere at søge andet job

10.  Du arbejder mindre, men får til gengæld ordnet private ting i arbejdstiden for at få tiden til at gå

11.  Du udvikler en strategi til at se travl ud, så kollegerne og lederen ikke opdager, hvor lidt du reelt laver

12.  Du oplever arbejdsdagen som en uendelighed af kedsomhed og overspringshandlinger

13.  Du frygter hver dag at blive afsløret og fyret

14.  Du har mistet enhver gejst og arbejdsglæde

Rækkefølgen varierer naturligvis fra person til person, men jo længere man når ud af den negative spiral, desto sværere får man ved egen hjælp at vende udviklingen og komme videre i arbejdslivet.

Hvilke tegn skal du være opmærksom på?

Det kan ofte være en skamfuld tilstand at være i, og det kan være svært at erkende for sig selv eller andre, at man føler eller er bange for at være ramt af BOREOUT.

De signaler, som du skal være opmærksom på er, om du er ”busy being busy” f.eks. ved at du springer frokosten over eller ved at rode unødigt på skrivebordet. Du kan også begynde på, bevidst, at komme for sent til afdelingsmøderne – eller at gå før mødet slutter, for du har jo så travlt….. Du møder måske heller ikke op til sociale arrangementer, men surfer i stedet privat på nettet, mens de andre spiser dejlig kage. Alt dette for at få det til at se ud som om, at du har travlt – men det har du jo ikke, og så skal du have hjælp til at komme videre.

Hvad kan du selv gøre?

1. Spørg din leder om du kan hjælpe med hans eller hendes opgaver – eller med kollegers

2. Efterspørg et udviklingsforløb og mere ansvar

3. Spørg om du må videreuddanne dig

4. Få karriererådgivning og sparring (start evt. med 10 minutters gratis rådgivning her: https://www.mielivhansen.dk/kontaktformular/) 

Karrierehilsner

Mie Liv Hansen

Photo by Max Kukurudziak on Unsplash

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *