HVAD ER DET VÆRSTE, DU KAN GØRE, NÅR FERIEPENGENE BRÆNDER PÅ KONTOEN?

feriepenge

Feriepengene brænder på kontoen… Hvad skal de gå til?  Et lækkert ur? Den taske, du har drømt om de sidste 2 måneder – eller noget helt tredje?

Jeg må gå til bekendelse! Jeg ELSKER lækre items og har da også et crush på en fed taske, som straks poppede op ved tanken om udsigt til indefrosne feriepenge på vej ind på min konto.

HVAD JEG VILLE GØRE

Men i stedet for her og nu forbrug, som kun giver kortvarig glæde, vil jeg anbefale jer at investere i jer selv. Jeg valgte selv, for et års tid siden, at investere i MIG SELV og i en personlig mentor; Robin Sharma. Det har udviklet mig fysisk, mentalt, personligt og fagligt at arbejde 360 grader med mig selv.  

Jeg har arbejdet med vaner (dårlige som er udskiftet med gode), overbevisninger (hæmmende er udskiftet med støttende), jeg skriver dagbog og planlægger mine arbejdsdage. Jeg følger op på mine mål (uge, måned, kvartal og årligt) – og meget mere. Jeg har nu fokus på kost, daglig motion og gode søvnvaner, og endelig læser jeg min. 60 minutter om dagen. Det har været et ubeskriveligt spændende år og mit 8. år med en succesfuld karriere som selvstændig.  

REJSER, DANSKE AKTIER ELLER DIG SELV OG DIN KARRIERE?

Hvad med DIG? Tænker du kortsigtet eller langsigtet? Tænker DU forbrug eller investering? Og ja oplevelser giver muligvis gode minder. Men hvis du investerer i dig selv NU, så får du SENERE mere livsglæde, flere penge til forbrug/oplevelser samt værktøjer til at passe på dig selv.

Bare i indbakken fra i aftes fik jeg 2 forslag til, hvordan jeg KUNNE bruge mine hårdt tjente feriepenge.

Her er et uddrag af det kortsigtede forslag; forbrug/rejser:

Køb et gavekort – og få 10 % ekstra!

Feriepengene kommer, og verden savner dig. Hvad skal du bruge de ekstra penge på?

Vi ved jo, at du længes ud i verden lige nu, ligesom os. Derfor giver vi dig 10% ekstra oveni, hvis du køber et gavekort i 2020. Køber du fx et gavekort på 10.000 kr., får du altså et gavekort til en værdi af 11.000 kr.

OSV. OSV.

 

Her er det mere langsigtede forslag fra min indbakke; investering i aktier – danske aktier naturligvis:

Jeg ville sætte dem i danske enkeltaktier eller i indeksfonde der følger det danske marked og derigennem sikre mig et godt afkast og en god portion frihed på et tidspunkt ud i fremtiden. Et tidspunkt jeg selv vælger og ikke et, der er fastsat af politikernes idé om en fælles pensionsalder.

Der er selvfølgelig risici ved investeringer, men det er der også i at lade dem stå. Det er derfor du selv skal investere dem og jeg er ret sikker på, at de fleste af jer kan gøre det meget bedre selv. Men hvordan kommer du i gang?”

OSV. OSV.

LIDT FAKTA

Blot få timer efter at der blev åbnet op for at få udbetalt feriepengene, havde knap 400.000 personer søgt om at få i alt DKK 7 milliarder udbetalt.

Men hvad nu hvis man ikke har spor lyst til ekstra forbrug? Skal man så bare lade dem stå og hvile til ekstra pension, eller kan det stadigvæk betale sig at få dem udbetalt? Ja, det skulle jeg mene. Og faktisk kan de opsparede feriepenge blive dit startskud til en langvarig investering i dig selv – og i din karriere. Hvis du investerer dem fornuftigt, I DIG SELV, så kan du sikre dig drømmejobbet og en succesfuld karriere, hvor du udlever din passion og bruger dit unikke talent.

KONKLUSION

Så her kommer svaret på mit spørgsmål i overskriften. Det værste er at lade pengene stå til ekstra pension. Det næstværste er at bruge pengene på kortsigtet forbrug.

PØJ PØJ MED DIT VALG (fravalg er også et valg)

Karrierehilsner Mie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *